Højt at flyve, Langt at falde

Kender i det når ens hjertet sidder op i halsen på en. Det banker så hurtigt at man tror det vil springe ud af brystet på en. Ens fingre ryster om de små greb, der afgør et fald så langt ned. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, gør en helt høj. En stemme inde i en skriger "nej", mens en anden skriger "ja". Man hænger  jo ligesom i en tynd snor som skal afgøre ens liv. Vennerne nede på jorden, som føltes så langt væk, jubler på en. "Højere, Alice, Højere." Og man bliver ved, og veeeeed...

Den følelse fik jeg idag, fordi jeg hang højere oppe luften end nogensinde. Det skal siges at jeg har/havde højde skræk. Så det var virkelig en overvindelse. Men jeg gør det igen. Følelsen, den er for vild. Jeg vil nok påstå at jeg stadig er høj på den. Hmm... Men Nu vil jeg putte mig under min varme dyne, og drømmer mig højt oppe i luften igen!

Sov godt, i kære læsere derude!
mys Alice